Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Sygdom

Når man er syg, har man ikke lyst til noget, og slet ikke til at være sammen med mange andre børn og voksne.

Syge børn må ikke komme i Løvetand fordi de kan smitte andre, både børn og voksne og fordi de er selv mere modtagelige for infektioner.

En feberfri dag efter endt sygdom sikrer, at barnets modstandskraft bliver bedst mulig.

 

Nedenstående tekst i bokse er kopieret fra vejledningen: Smitsomme sygdomme hos børn og unge, udgivet af Sundhedsstyrelsen. Der er ligeledes linket til vejledningen.

 

 

2.1 Hvornår må et barn komme i institution?

En hovedregel er, at syge børn og personale ikke må komme i institutionen, og at et barn med en smitsom sygdom først må komme igen, når det ikke længere smitter.

Barnet skal være rask og kunne deltage i de aktiviteter, det plejer uden at kræve særlig pasning.

Der er dog undtagelser fra hovedreglen, og definitionen af hhv. ‘rask’ og ‘syg’ er ikke altid så enkel

 

2.1.2 Er barnet rask eller syg?

Det kan specielt for børns vedkommende af og til være svært at afgøre, om de er syge eller raske, og ofte må man foretage et skøn.

Barnet er rask, når det er feberfrit, og almentilstanden er upåvirket. Barnet skal kunne deltage i de aktiviteter, det plejer uden at kræve særlig omsorg og pasning. Barnet skal f.eks. kunne lege ude og tage med på udflugt.

Hvis et barn kommer i institution uden at være helt rask, har det på grund af nedsat modstandskraft stor risiko for at få komplikationer til sygdommen eller pådrage sig en anden sygdom. Det kan derfor være en god ide at lade barnet blive hjemme i mindst 1 dag, efter at det er blevet feberfrit.

Barnet er syg, hvis almentilstanden er påvirket, hvis det har feber, eller hvis der er specifikke tegn på sygdom.

 

Følgende link giver dig adgang til den fulde vejledning:

https://www.sst.dk/da/udgivelser/2013/~/media/218F8342350D401680A5F35EF5FCCAB5.ashx

 

Feber eller opkast:

Hos mindre børn, under skolealderen kan det hurtigt ændre sig om barnet har feber eller kaster op. Det er derfor en god ide at lade barnet blive hjemme mindst en dag efter feberen eller opkast er ophørt, for at sikre sig bedst muligt, at barnet er klar til at komme afsted.

 

Lus:

Hvis dit barn har lus, ringer vi og beder jer om at komme og hente det. Barnet skal være behandlet inden det må komme i institution igen. Behandlingen kan være kæmning eller med præparater fra apoteket.

 

Hjemsendelse af syge børn:
 

 

Hvis et barn er syg, eller der er mistanke om sygdom, har personalet pligt til at:

· Kontakte forældrene med henblik på, at de snarest skal hente barnet hjem

· Om fornødent holde barnet adskilt fra de andre børn, men fortsat holde barnet under opsyn. Selv et tilsyneladende fredeligt sygdomstilfælde kan i enkelte tilfælde hurtigt udvikle sig i alvorlig retning.

 

 

 

Forældrenes opgave:

 

 

En forudsætning, for at udbredelsen af smitsomme sygdomme i institutioner for børn og unge kan nedsættes, er, at syge børn holdes hjemme. Dette er særlig vigtigt for småbørn, hvor hyppigheden af infektioner i forvejen er meget stor. Forældrene har her en særlig opgave.

Forældrene bør:

· Holde syge børn hjemme

· Respektere personalets vurdering af, om barnet er sygt/smittefarligt, når personalet kontakter forældrene med henblik på at hente barnet hjem

· Orientere sig om Sundhedsstyrelsens regler for, hvornår barnet må komme i institutionen, se oversigten bagest i vejledningen

· Informere institutionen om, hvad barnet fejler, læs om lederen af institutionen / skolens tavshedspligt side 10 og lægeundersøgelser side 15.

· Overholde de generelle hygiejniske forholdsregler og være opmærksom på opslag om evt. skærpede regler i særlige situationer